Danmarks Nationale Biobank deltager i Forskningens Døgn 2017

Med eventet "Kom indenfor i Danmarks Nationale Biobank!" gives borgere en unik mulighed for at komme ind og se biobanken, og høre om den spændende forskning, der sker på vores prøver

Kontakt

Det Koordinerende Center

Danmarks Nationale Biobank

Statens Serum Institut

Tel: 3268 9163 / 3268 5199

Over tre dage, d. 25, 26, og 27 april kl. 19-21 åbner vi biobanken for befolkningen, og fortæller om de fantastiske muligheder det giver at have en national biobank.

 

Programmet for de tre dage er:

 

Kl. 19:00 Ankomst og videopræsentation om biobanken og 3 konkrete studier der kører i biobanken: Kræftens Bekæmpelse Kost, Kræft og Helbred - Næste Generationer, Statens Serum Institut Biologiske Signaler i Graviditeten, og den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer.

Kl. 19:15 Rundvisning i biobanken, vi følger arbejdet i biobanken, hvor vi modtager over 1000 blodprøver hver dag, som effektivt håndteres af i alt 11 robotter, lægges i vores frysere, og findes frem til konkrete forskningsprojekter.

Kl. 20:00 Paneldebat under ledelse af moderator Charlotte Koldbye med repræsentanter fra de 3 studier samt Berit Faber, cand. jur., Ph.d-stipendiat, tidl. sekretariatschef, Det Etiske Råd, og folk i salen. Der kan stilles spørgsmål til de konkrete studier, forskningsresultater, indsamling af biologisk materiale, jura, etik og meget, meget mere.

Kl. 21:00 Tak for denne gang.

 

Eventet afholdes på Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S

 

For at deltage, skal du skrive en mail til mail@nationalbiobank.dk, vi har plads til 60 personer hver dag.

 

Eventet d. 26/4 bliver livestreamet via Videnskab.dk, hvor folk hjemme i stuen også har mulighed for at stille spørgsmål til panelet.

Danmarks Nationale Biobank

mail@nationalbiobank.dk