Information til borgere

I Danmarks Nationale Biobank opbevares biologiske prøver fra flere forskellige kilder. Nogle prøver er rester af materiale, der allerede er blevet brugt i forbindelse med analyser på Statens Serum Institut (SSI). Andre prøver stammer fra forskningsprojekter, hvor borgere frivilligt har valgt at give biologisk materiale til forskning.
Derudover stiller SSI frysefaciliteter til rådighed for andre institutioner, der har behov for sikker opbevaring af prøver.

Overskydende biologisk materiale

SSI fungerer som centrallaboratorium for det danske sundhedsvæsen og udfører analyser for hospitaler og praktiserende læger. Når SSI har analyseret en prøve for at kunne stille en diagnose, kan der i nogle tilfælde være biologisk materiale tilbage.
Det overskydende materiale kan blive opbevaret i Danmarks Nationale Biobank. Formålet er, at prøven kan bruges igen, hvis din læge senere vurderer, at en ny analyse kan være nødvendig for at stille den rette diagnose. Materialet kan i visse tilfælde også bruges til forskning. Læs mere under ”Hvad anvendes prøverne til?” nedenfor.

Hvis du har fået taget en prøve i sundhedsvæsenet, kan du på sundhed.dk se under hver enkelt prøvesvar, hvor prøven er blevet analyseret.

Forskningsprøver

Prøverne i Danmarks Nationale Biobank kan også stamme fra forskellige forskningsprojekter, hvor borgere frivilligt har valgt at give biologiske materiale til forskning, fx forskningsprojektet Bedre Sundhed i Generationer.

SSI stiller fryserkapacitet til rådighed

Derudover opbevarer Danmarks Nationale Biobank prøver på vegne af andre institutioner, som er dataansvarlige for prøverne. I de tilfælde sørger SSI for sikker opbevaring i Danmarks Nationale Biobanks avancerede fryserfaciliteter.

Statens Serum Institut (SSI) har en række myndighedsopgaver, der skal bidrage til at beskytte og forbedre folkesundheden. Det gælder blandt andet diagnostik, forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme samt andre opgaver til gavn for folkesundheden.

For at kunne udføre disse opgaver har SSI lov til at behandle og opbevare biologiske prøver samt de oplysninger, der hører til prøverne. Grundlaget for dette står beskrevet i sundhedslovens § 222.

SSI er dataansvarlig for langt de fleste af prøverne (og de tilhørende data), der opbevares i Danmarks Nationale Biobank og har derfor ansvaret for, at materialet behandles sikkert og lovligt. I de tilfælde hvor Danmarks Nationale Biobank opbevarer prøver for andre institutioner, er disse fortsat dataansvarlige, og der er indgået aftaler, der sikrer en sikker og lovlig opbevaring.

Du kan læse mere om, hvordan og på hvilket lovgrundlag SSI behandler personoplysninger, under punktet ” Er en prøve fra dig blevet analyseret hos SSI?” på denne side: Orientering om SSIs behandling af personoplysninger

Prøverne i Danmarks Nationale Biobank bruges både til at forbedre patientbehandling, forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme og styrke forskning i sundhed og sygdom.

Patientbehandling

Når Statens Serum Institut (SSI) analyserer prøver som centrallaboratorium for sundhedsvæsenet, kan der nogle gange være biologisk materiale til overs efter analysen.
Dette materiale kan blive gemt i Danmarks Nationale Biobank, så din læge – hvis der opstår behov for det – kan få foretaget en ny analyse for at finde ud af, hvad du fejler, eller for at bekræfte en diagnose.
I disse tilfælde ser SSI udelukkende på virus eller mikroorganismer i prøven.

Forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme

SSI har ifølge sundhedslovens § 222 til opgave at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme i Danmark. For at kunne gøre det, kan SSI have behov for at analysere virus eller mikroorganismer i prøverne.
Det hjælper forskere og myndigheder med at opdage nye varianter af sygdomme, som for eksempel da PCR-testen blev tilpasset til at finde nye covid-19-varianter.
Analyserne kan også bruges til at finde ud af, hvornår og hvordan et udbrud af en alvorlig sygdom er startet.

Forskning

Overskydende biologisk materiale fra prøver, som SSI har analyseret som centrallaboratorium, kan under visse betingelser anvendes til forskning.
Det kræver for det første, at personen, som det biologiske materiale kommer fra, ikke er registreret i Vævsanvendelsesregistret (læs mere nedenfor under ”Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker, at prøver fra mig anvendes til forskning?”). Derudover skal det konkrete forskningsprojekt være godkendt af en Videnskabsetisk Komité.
Herefter tager Danmarks Nationale Biobankens Indstillingsudvalg stilling til, om det biologiske materiale kan udleveres til det konkrete forskningsprojekt.
Hvis forskningsprojektet ikke udføres af SSI, skal videregivelsen af det overskydende biologiske materiale til den eksterne forsker desuden godkendes af Datatilsynet.

Du kan læse mere her: Rammer for udlevering af biologisk materiale fra DNB til forskning. 

Hvis SSI opbevarer prøver fra dig i Danmarks Nationale Biobank, har du en række rettigheder. Du har blandt andet ret til at få at vide, hvilke prøver det drejer sig om, og du kan bede om, at få prøverne destrueret.

Du kan læse mere om, hvordan du gør brug af dine rettigheder nedenfor. Du kan endvidere læse mere om SSI’s behandling af personoplysninger her: Orientering om Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger.

Du har ret til at klage til Datatilsynet over SSI's behandling af personoplysninger om dig. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på deres hjemmeside under Datatilsynet/kontakt.

Hvis du vil vide, om Danmarks Nationale Biobank opbevarer prøver fra dig, kan du anmode om indsigt ved at skrive til SSI fra Digital Post.

Når du er logget på og har valgt "Statens Serum Institut" som modtager, skal du vælge afdelingen "Borgerhenvendelser".

Hvis du er undtaget fra Digital Post eller foretrækker at henvende dig via fysisk post, kan du sende et brev til:

Statens Serum Institut
Att.: Borgerhenvendelser
Artillerivej 5
2300 København S 

Du kan forvente at høre fra os indenfor en måned efter, vi har modtaget din henvendelse.

SSI behandler en række forskellige personoplysninger om de borgere, som Danmarks Nationale Biobank opbevarer prøver fra.

SSI behandler for det første oplysninger om selve prøven. Det kan for eksempel være oplysninger om, hvilken type prøve det drejer sig om (blod, spyt eller lignende), og hvor prøven er taget. Vi behandler desuden almindelige personoplysninger om dig, som for eksempel dit navn og dit cpr-nummer. Når en prøve analyses, kan der derudover udledes oplysninger for eksempel om dit helbred.

SSI er ansvarlig for Det Nationale Biobankregister, som gør det muligt at koble oplysninger om biologiske prøver med data fra forskellige danske registre til brug for forskning. Det kan for eksempel være oplysninger om køn, fødselsdato og fødested fra CPR-registret, samt oplysninger fra Landspatientregisteret med information om sygdomsdiagnoser, behandlinger og eventuelle indlæggelser på hospitalet.

Du kan læse mere om, hvilke personoplysninger SSI behandler om dig her: Orientering om Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger.

Hvis du ikke ønsker, at prøver fra dig anvendes til forskning, skal du registrere dig i Vævsanvendelsesregisteret. Når du har registreret dig i Vævsanvendelsesregisteret, kan prøver fra dig ikke længere udleveres til forskningsprojekter.

Registreringen vedrører alle prøver fra dig, som er udtaget i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet, også prøver, der eventuelt opbevares i andre danske biobanker end Danmarks Nationale Biobank.

Prøver, som du har givet som deltager i et forskningsprojekt, kan stadig anvendes til forskning, selvom du registrerer dig i Vævsanvendelsesregisteret. Hvis du ikke ønsker at sådanne prøver fortsat anvendes til forskning, skal du kontakte det konkrete forskningsprojekt direkte.

Læs mere og registrer dig i Vævsanvendelsesregisteret på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside: Brug af biologisk materiale og genetiske oplysninger

Hvis du ønsker at få destrueret biologiske prøver fra dig, kan du anmode om destruktion direkte til Danmarks Nationale Biobank via Digital Post: Skriv direkte til Danmarks Nationale Biobank
Du kan forvente at høre fra os indenfor en måned efter, vi har modtaget din henvendelse.

Vær opmærksom på, at prøver fra dig (fx. hælblodprøven) kan være vigtige for diagnosticering og behandling af dig, og at destruerede prøver ikke kan genskabes. Hvis du overvejer destruktion af prøver, fordi du specifikt ønsker, at prøverne ikke bruges til forskning, kan du i stedet for destruktion tilmelde dig Vævsanvendelsesregisteret - se ovenstående spørgsmål.

Har du spørgsmål specifikt til hælblodprøven/PKU-prøven, er du velkommen til at kontakte SSI’s Afdeling for Medfødte Sygdomme. Læs mere på deres hjemmeside her: Screening af nyfødte.

Nej, når en prøve fra dig benyttes til forskning, dvs. udelukkende anvendes i videnskabeligt eller statistisk øjemed, er den såkaldte indsigtsret begrænset.

Indsigtsretten er retten til at få indsigt i, hvordan personoplysninger om dig bliver behandlet – for eksempel hvilke oplysninger der findes, hvor de stammer fra, og hvem de videregives til.

Selvom indsigtsretten er begrænset kan du modtage information fra en forsker om, at prøver fra dig vil indgå i et specifikt forskningsprojekt. Det sker, fordi forskeren i enkelte tilfælde kan være forpligtet til at orientere dig – se også under næste spørgsmål.

Forskningsprojekter, som benytter biologiske prøver, skal godkendes af en videnskabsetisk komité. Når den videnskabsetiske komité godkender et konkret forskningsprojekt, vil de i nogle tilfælde vurdere, at du skal informeres om et nyt forskningsprojekt og eventuelt afgive dit samtykke. Andre gange vil de vurdere, at det ikke er nødvendigt at kontakte dig.

Hvis du er registreret i Vævsanvendelsesregistret, kan prøver fra dig ikke udleveres til forskning. Læs mere om  Vævsanvendelsesregisteret på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside: Brug af biologisk materiale og genetiske oplysninger

Der er ikke en bestemt tidsperiode for opbevaring af de forskellige typer biologiske prøver i Danmarks Nationale Biobank. De ældste prøver i Danmarks Nationale Biobank er fra 1970’erne. Alle prøvetyper opbevares dog kun i det tidsrum, hvor de er nødvendige for patientbehandling, forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, eller hvor de har statistisk eller videnskabelig værdi.

Nogle prøver opbevares i lang tid, for eksempel hælblodprøver (PKU-prøver) fra nyfødte, som opbevares til anvendelse og gavn for barnet og familien på lang sigt.

Andre prøver opbevares så længe, prøverne er nødvendige for varetagelsen af SSI’s myndighedsopgaver. SSI vil ofte have behov for at gemme prøver, der er flere årtier gamle. Dette kan være nødvendigt for, at SSI kan gå tilbage i tiden og se på, hvordan virus og bakterier tidligere gjorde mennesker syge sammenlignet med i dag.

Når prøverne ikke længere er nødvendige for SSI’s myndighedsopgaver og endvidere ikke har statistisk eller videnskabelig værdi, vil de blive destrueret

Nej, prøver kan ikke udleveres til forsikringsselskaber, og forsikringsselskaber må ikke behandle oplysninger om personers sundhedsrisiko.

Prøver må endvidere ikke anvendes til kriminaltekniske formål med henblik på at identificere forbrydere.

Biologisk materialet er enkelte gange blevet brugt til medicinsk identifikation af ofre, hovedsageligt i forbindelse med ulykker, for eksempel i forbindelse med tsunamien i Asien i 2004. Her var det ikke muligt alene ud fra kropsdele at identificere eventuelle danskere. Ved hjælp af en retskendelse blev de relevante hælblodprøve/PKU-kort fundet frem, og en genetisk analyse kunne fastslå identiteten af danske ofre.

Nej. Driften er Danmarks Nationale Biobank er finansieret af en finanslovsbevilling.
Når det gælder udleveringen af prøver til forskning, er dette uden omkostninger, medmindre prøverne skal behandles på en særlig måde. I sådanne tilfælde dækker betalingen de udgifter, der er forbundet med behandlingen af prøverne.

Læs mere her: Rammer for udlevering af biologisk materiale fra DNB til forskning.