Ofte stillede spørgsmål

Biobanker har til opgave at lagre vigtige biologiske prøver under de bedste og mest sikre vilkår, så prøverne senere kan anvendes til både fornyet diagnostisk analyse i forbindelse med fx et længere behandlingsforløb, forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme samt forskning. Patienterne undgår derved at skulle have taget en ny prøve, hver gang der er brug for en ny analyse, og restmateriale kan efterfølgende anvendes til forskning for at forebygge sygdomme og sikre en mere effektiv behandling.

DNB er en del af Statens Serum Institut, og det er her, prøverne administreres. Statens Serum Institut (SSI) er dataansvarlig for behandlingen af prøverne. Det er derfor SSI, der skal sikre, at prøverne opbevares sikkert og lovligt. SSI har også ansvaret for at sikre, at enhver videregivelse af prøverne sker i overensstemmelse med bl.a. databeskyttelsesreglerne og efter tilladelse fra en videnskabsetisk komité.

Hvis du har afgivet en prøve, kan du beslutte, om prøven må bruges til forskning (Læs mere nedenfor under ” Kan jeg sige nej til, at mine prøver bruges til forskning?”). Du kan også anmode om at få din prøve destrueret (læs mere nedenfor under ” Kan jeg få mine prøver destrueret?”).

DNB lagrer primært blodprøver og fraktioner fra blodprøver (fx serum og plasma). Prøverne kommer blandt andet fra diagnostiske undersøgelser, fra nationale screeninger (fx af nyfødte og gravide) og fra forskning, herunder fra befolkningsundersøgelser (fx forskningsprojektet Bedre Sundhed i Generationer).

DNB opbevarer også prøver på vegne af andre dataansvarlige institutioner. SSI behandler ikke disse prøver til egne formål.

Ja, det kan du. Skriv til os, så kan vi undersøge, om vi opbevarer prøver fra dig.
Skriv til DNB via digital post - se kontaktboks nedenfor.

Hvis der er tale om restmateriale fra diagnostiske undersøgelser, fx når du hos din praktiserende læge eller på et hospital får taget en blodprøve, kan din blodprøve være sendt til DNB til brug for din videre behandling eller til fremtidig forskning.

Hvis du er født efter 1982, vil din hælprøve fra dine første dage (PKU-kort) også ligge i DNB. En anden mulighed er, at hvis du har deltaget i et forskningsprojekt, som involverer biologisk materiale, kan dit biologiske materiale opbevares i biobanken. Det er dog langt fra i alle tilfælde, at prøven ender i en biobank.

Når DNB videregiver biologisk materiale til et konkret forskningsprojekt sker det med hjemmel i databeskyttelseslovens § 10. Derudover sikrer DNB altid, at anvendelsen af det biologiske materiale er godkendt af en videnskabsetisk komité og vi sikrer, at du ikke har registreret i Vævsanvendelsesregisteret, at du ikke ønsker, at biologisk materiale fra dig benyttes til forskning.

En videnskabsetiske komité kan beslutte, at når forskningsprojektet er til minimal gene for dig (da det biologiske materiale allerede er indsamlet, og du dermed fx ikke skal stikkes i armen igen), og at når projektet bidrager væsentligt til sygdomsforståelse, som er i samfundets interesse, må projektet gennemføres uden, at du spørges.

For at få adgang til biologisk materiale fra Danmarks Nationale Biobank er det et krav, at et forskningsprojekt skal være af væsentlig samfundsmæssig betydning og at anvendelse af prøverne skal være nødvendige for at kunne opfylde projektets formål.

Projektet skal bidrage væsentligt til dansk sundhedsvidenskabelig forskning, som potentielt kan komme den danske befolkning til gavn. Derudover kræves en godkendelse fra en videnskabsetisk komité, i visse tilfælde Datatilsynet og fra Biobankens Indstillingsudvalg. 

Det kan forskere, som har opnået godkendelse fra en Videnskabsetisk Komité, fra Biobankens Indstillingsudvalg og i visse tilfælde fra Datatilsynet.

DNB har et indstillingsudvalg, der tager sig af ansøgninger om anvendelse af biologisk materiale i forskningsprojekter.

Hvis det konkrete forskningsprojekt er godkendt af en videnskabsetisk komité, har fået tilladelse til videregivelse fra Datatilsynet (i de tilfælde, hvor det er nødvendigt), og Biobankens Indstillingsudvalg finder, at udlevering af prøvematerialet er relevant for forskningsprojektet, kan der udleveres biologisk materiale til det pågældende forskningsprojekt.

Ja, du kan henvende dig til DNB og bede om at få evt. biologisk materiale destrueret. Skriv til DNB via digital post - se kontaktboks nedenfor.
Du kan se mere om behandling af dine personoplysninger på SSIs hjemmeside: Læs mere her

Nej, det gør vi ikke. DNB’s drift er dækket af en finanslovsbevilling. Når vi finder prøver frem og udleverer dem, er det gratis for modtageren, med mindre prøverne skal behandles på en helt særlig måde, inden de udleveres

De videnskabsetiske komitéer kigger primært på to ting, når de vurderer, om der skal indhentes et informeret samtykke fra dig.

Den første er harme-princippet. De biologiske prøver er allerede indsamlet, og det er ikke til væsentlig harme for dig som donor at bidrage med dette materiale.

Den anden er, at det kan være ekstremt svært at indhente informeret samtykke fra den gruppe mennesker, som studiet vedrører, og at det vil betyde, at studiet ikke vil kunne lade sig gøre.

Hvis disse to kriterier opfyldes, kan der dispenseres fra kravet om samtykke. Den enkelte borger har dog stadig via Vævsanvendelsesregisteret ret til at angive, at biologiske materiale ikke må bruges til forskning.

Nej, materiale i DNB må KUN bruges til forskningsformål. Materialet må ikke bruges til kriminaltekniske formål med henblik på at identificere forbrydere.

Materialet er enkelte gange blevet brugt til medicinsk identifikation af ofre, hovedsagelig i forbindelse med ulykker, fx i forbindelse med tsunamien i Asien i 2004. Her var det ikke muligt alene ud fra kropsdele at identificere evt. danskere. Ved hjælp af en retskendelse, blev der fundet de relevante PKU-kort frem og en genetisk analyse kunne fastslå identiteten af danske ofre.

I DNB prøver vi med forskellige tiltag at nå ud til den brede befolkning. Det gør vi bl.a. ved at deltage i Forskningens Døgn, som er en videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17. Vi deltager ligeledes i Folkemødet på Bornholm med workshops omkring DNA og med debatter om sundhedsforskning i relation til befolkningen. Men vi vil meget gerne nå længere ud, og har det som en mission at være meget mere synlige fremadrettet.

SSI arbejder målrettet på at øge gennemsigtigheden og kendskabet til SSI. Du kan finde information om SSI’s behandling af personoplysninger i forbindelse med analyse af prøver og opbevaring af restmateriale på SSIs hjemmeside: Læs mere her.