Ofte stillede spørgsmål

Biobanker har til opgave at lagre vigtige biologiske prøver under bedst mulige og mest sikre vilkår. Prøverne bidrager til forskning i, hvorfor nogle bliver syge, mens andre holder sig raske, samt hvordan vi i højere grad kan forebygge sygdomme og sætte ind endnu tidligere for at give en mere effektiv behandling.

DNB administrerer prøverne og sikrer at alle love og regler overholdes, herunder at nødvendige tilladelser er indhentet. Personen, som har afgivet den enkelte prøve, kan bestemme, om prøven må bruges til forskning (se evt. nedenfor). Du kan også anmode om at få din prøve destrueret.

DNB lagrer primært blodprøver og fraktioner fra blodprøver (fx serum og plasma). Prøverne kommer bl.a. fra diagnostiske undersøgelser, fra nationale screeninger (fx af nyfødte og gravide), og fra befolkningsundersøgelser (fx Bedre sundhed i generationer kohorten).

DNB lagrer også prøver på vegne af andre institutioner, fx Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center.

Ja, det kan du. Log ind på borger.dk med dit MitID og send en sikker mail til biobanken, så kan vi slå dig op. Guide til at sende sikker mail til biobanken ligger her: Henvendelser via Digital Post (PDF).

Hvis du har deltaget i et konkret forskningsprojekt eller klinisk studie, har du underskrevet et såkaldt informeret samtykke, og herved frivilligt afgivet dit biologiske materiale til opbevaring i biobanken.

Hvis der er tale om restmateriale fra diagnostiske undersøgelser, fx når du hos din praktiserende læge eller på et hospital får taget en blodprøve, kan din blodprøve være sendt til DNB til brug for fremtidig forskning. Det er dog langt fra i alle tilfælde, at prøven ender i en biobank, men det er en mulighed.

Personoplysninger, herunder også biologisk materiale kan opbevares til forskningsformål uden samtykke efter databeskyttelseslovens § 10. Derudover følger det af sundhedslovens § 32, at materialet må bruges til forskning, hvis der indhentes tilladelse fra en Videnskabsetisk Komité og hvis du ikke har registreret i Vævsanvendelsesregisteret, at du ikke ønsker at deltage med biologisk materiale i konkrete forskningsprojekter.

Den konkrete Videnskabsetiske Komité kan beslutte, at når forskningsprojektet er til minimal gene for dig (da det biologiske materiale allerede er indsamlet og du dermed ikke skal stikkes i armen igen), og at projektet bidrager væsentligt til sygdomsforståelse, som er i samfundets interesse, må projektet gennemføres uden, at du spørges.

Det er et fundamentalt krav, at det ansøgte forskningsprojekt skal være af væsentlig samfundsmæssig betydning og at analysering af prøverne skal være nødvendige af hensyn til projektets formål.

Projektet skal bidrage væsentligt til dansk sundhedsvidenskabelig forskning, som potentielt kan komme den danske befolkning til gavn. Derudover kræves en godkendelse fra en Videnskabsetisk Komité, Datatilsynet og Biobankens Indstillingsudvalg.

Det kan forskere, der arbejder ved en dansk offentlig eller alment velgørende forskningsinstitution, som har opnået godkendelse fra en Videnskabsetisk Komité og Biobankens Indstillingsudvalg. Derudover skal SSI have tilladelse fra Datatilsynet til at videregive biologisk materiale til et givent forskningsprojekt.

I DNB har vi et indstillingsudvalg, der tager sig af indkommende ansøgninger. Hvis det konkrete forskningsprojekt er godkendt ved en Videnskabsetisk Komité, der er indhentet tilladelse til videregivelse fra Datatilsynet, og Biobankens Indstillingsudvalg finder projektet relevant, kan der udleveres biologisk materiale til det pågældende forskningsprojekt.

Ja, du kan registrere i Vævsanvendelsesregisteret, at du ikke ønsker, at biologiske materiale fra dig benyttes til forskning. Mere information findes her: Vævsanvendelsesregisteret.

Ja, du kan henvende dig til DNB og bede om at få evt. biologisk materiale destrueret. Mere information samt vejledning findes her: Information om biologisk materiale.

Nej, det gør vi ikke. Vi driver indtægtsdækket virksomhed, hvilket betyder, at vi kan få dækket vores udgifter i forbindelse med fremfinding af prøver. Det er fx den tid vores laboranter bruger på at finde prøverne i vores frysere, prisen for de plastikrør materialet flyttes over i, evt. programmering af robotter o.a.

Prøven i sig selv koster ikke noget, og vi tjener ikke penge på at udlevere prøverne.

De Videnskabsetiske Komitéer kigger primært på to ting, når de vurderer, om der kan dispenseres for indhentning af informeret samtykke.

• Den første er harme-princippet. De biologiske prøver er allerede indsamlet og det er ikke til væsentlig harme for dig som donor at bidrage med dette materiale.
• Den anden er, at det kan være ekstremt svært at indhente informeret samtykke fra en den gruppe mennesker som studiet vedrører og at det vil betyde, at studiet ikke vil kunne lade sig gøre.

Hvis disse to kriterier opfyldes, kan der dispenseres fra kravet om samtykke. Den enkelte borger har dog stadig via Vævsanvendelsesregisteret ret til at bede om, at biologiske materiale ikke må bruges til forskning.

Nej, materiale i DNB må KUN bruges til forskningsformål. Materialet må ikke bruges til kriminaltekniske formål med henblik på at identificere forbrydere.

Materialet er enkelte gange blevet brugt til medicinsk identifikation af ofre, hovedsagelig i forbindelse med ulykker, fx i forbindelse med tsunamien i Asien i 2004. Her var det ikke muligt alene ud fra kropsdele at identificere evt. danskere. Ved hjælp af en retskendelse, blev der fundet de relevante PKU-kort frem og en genetisk analyse kunne fastslå identiteten af danske ofre.

I Danmarks Nationale Biobank prøver vi at nå ud til den generelle befolkning, og fortælle om biobanken og den vigtige forskning, der foregår på vores prøver. Det gør vi bl.a. ved at deltage i Forskningens Døgn, som er en videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17.

Vi deltager ligeledes i Folkemødet på Bornholm med workshops omkring DNA og med debatter om sundhedsforskning i relation til befolkningen. Men vi vil meget gerne nå længere ud, og har det som en mission at være meget mere synlige fremadrettet.