Ofte stillede spørgsmål
Danmarks Nationale Biobank (DNB) kan betragtes som et biologisk rigsarkiv. Vi bevarer vigtige biologiske prøver fra en stor del af befolkningen, så de kan anvendes til sundhedsvidenskabelig forskning på SSI og hos andre forskningsinstitutioner. Prøverne er dermed af stor værdi og bidrager til at forstå sygdomme og udvikle bedre behandlinger.
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål nedenunder, er du velkommen til at sende en mail til mail@nationalbiobank.dk.
Hvorfor har vi biobanker med biologiske prøver?
Hvem ejer prøverne?
Hvilke prøver ligger i biobanken, og hvor kommer de fra?
DNB lagrer primært blodprøver og fraktioner fra blodprøver (fx serum og plasma). Prøverne kommer bl.a. fra diagnostiske undersøgelser, fra nationale screeninger (fx af nyfødte og gravide), og fra befolkningsundersøgelser (fx Bedre sundhed i generationer kohorten).
DNB lagrer også prøver på vegne af andre institutioner, fx Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center.
Kan jeg få oplyst, om I har biologiske prøver fra mig?
Jeg mener ikke, at jeg har givet lov til at biobanken må opbevare mine prøver, men I har dem alligevel, eller hvad?
Hvis du har deltaget i et konkret forskningsprojekt eller klinisk studie, har du underskrevet et såkaldt informeret samtykke, og herved frivilligt afgivet dit biologiske materiale til opbevaring i biobanken.
Hvis der er tale om restmateriale fra diagnostiske undersøgelser, fx når du hos din praktiserende læge eller på et hospital får taget en blodprøve, kan din blodprøve være sendt til DNB til brug for fremtidig forskning. Det er dog langt fra i alle tilfælde, at prøven ender i en biobank, men det er en mulighed.
Personoplysninger, herunder også biologisk materiale kan opbevares til forskningsformål uden samtykke efter databeskyttelseslovens § 10. Derudover følger det af sundhedslovens § 32, at materialet må bruges til forskning, hvis der indhentes tilladelse fra en Videnskabsetisk Komité og hvis du ikke har registreret i Vævsanvendelsesregisteret, at du ikke ønsker at deltage med biologisk materiale i konkrete forskningsprojekter.
Den konkrete Videnskabsetiske Komité kan beslutte, at når forskningsprojektet er til minimal gene for dig (da det biologiske materiale allerede er indsamlet og du dermed ikke skal stikkes i armen igen), og at projektet bidrager væsentligt til sygdomsforståelse, som er i samfundets interesse, må projektet gennemføres uden, at du spørges.
Hvilke kriterier stilles der for anvendelse af det indsamlede materiale?
Det er et fundamentalt krav, at det ansøgte forskningsprojekt skal være af væsentlig samfundsmæssig betydning og at analysering af prøverne skal være nødvendige af hensyn til projektets formål.
Projektet skal bidrage væsentligt til dansk sundhedsvidenskabelig forskning, som potentielt kan komme den danske befolkning til gavn. Derudover kræves en godkendelse fra en Videnskabsetisk Komité, Datatilsynet og Biobankens Indstillingsudvalg.
Hvem kan få prøverne udleveret?
Hvem afgør, hvem der kan anvende materialet?
Kan jeg sige nej til, at mine prøver bruges til forskning?
Kan jeg få mine prøver destrueret?
Tjener Danmarks Nationale Biobank på at mine prøver udleveres til forskning – heriblandt til private medicinalfirmaer?
Nej, det gør vi ikke. Vi driver indtægtsdækket virksomhed, hvilket betyder, at vi kan få dækket vores udgifter i forbindelse med fremfinding af prøver. Det er fx den tid vores laboranter bruger på at finde prøverne i vores frysere, prisen for de plastikrør materialet flyttes over i, evt. programmering af robotter o.a.
Prøven i sig selv koster ikke noget, og vi tjener ikke penge på at udlevere prøverne.
Hvorfor bliver jeg ikke spurgt, før mine prøver udleveres?
De Videnskabsetiske Komitéer kigger primært på to ting, når de vurderer, om der kan dispenseres for indhentning af informeret samtykke.
- Den første er harme-princippet. De biologiske prøver er allerede indsamlet og det er ikke til væsentlig harme for dig som donor at bidrage med dette materiale.
- Den anden er, at det kan være ekstremt svært at indhente informeret samtykke fra en den gruppe mennesker som studiet vedrører og at det vil betyde, at studiet ikke vil kunne lade sig gøre.
Hvis disse to kriterier opfyldes, kan der dispenseres fra kravet om samtykke. Den enkelte borger har dog stadig via Vævsanvendelsesregisteret ret til at bede om, at biologiske materiale ikke må bruges til forskning.
Kan politiet bruge prøver i DNB til fx opklaring af forbrydelser?
Nej, materiale i DNB må KUN bruges til forskningsformål. Materialet må ikke bruges til kriminaltekniske formål med henblik på at identificere forbrydere.
Materialet er enkelte gange blevet brugt til medicinsk identifikation af ofre, hovedsagelig i forbindelse med ulykker, fx i forbindelse med tsunamien i Asien i 2004. Her var det ikke muligt alene ud fra kropsdele at identificere evt. danskere. Ved hjælp af en retskendelse, blev der fundet de relevante PKU-kort frem og en genetisk analyse kunne fastslå identiteten af danske ofre.
Hvorfor har jeg aldrig hørt om dette her før?
I Danmarks Nationale Biobank prøver vi at nå ud til den generelle befolkning, og fortælle om biobanken og den vigtige forskning, der foregår på vores prøver. Det gør vi bl.a. ved at deltage i Forskningens Døgn, som er en videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17.
Vi deltager ligeledes i Folkemødet på Bornholm med workshops omkring DNA og med debatter om sundhedsforskning i relation til befolkningen. Men vi vil meget gerne nå længere ud, og har det som en mission at være meget mere synlige fremadrettet.