DNBs ydelser
DNB kan modtage og opbevare prøver, som du som forsker har indsamlet til forskningsbrug. Vi rådgiver om hele indleveringsprocessen, herunder opbevaringstemperatur og valg af rør.
Vi tilbyder også DNA-ekstraktion af forskningsprøver.
Prøvetyper som serum, plasma, buffy coat, fuldblod og DNA kan opbevares i vores automatiserede frysesystemer. Alle prøver registreres elektronisk i vores database og kan fremfindes hurtigt og effektivt.
Indlevering og udlevering
Danmarks Nationale Biobank (DNB) kan modtage og opbevare biologisk prøvemateriale fra forskningsprojekter. Indlevering sker altid i tæt dialog med DNB, og der skal indgås en aftale mellem parterne, inden DNB kan modtage nye prøver.
Ved indlevering skal prøver være entydigt mærket med unikke stregkoder, og der skal medfølge en oversigt over det indleverede materiale. DNB fremsender en guide til indlevering, hvor kravene til information vedrørende prøverne er beskrevet.
DNB rådgiver gerne om valg af prøvetype, rør, mærkning og opbevaring, så vi sikrer korrekt håndtering og bevarer prøvernes kvalitet.
DNB kan modtage såvel nyudtagne som frosne prøver. Prøverne kan indleveres enten løbende eller samlet, afhængigt af projektets karakter.
Transport og praktisk håndtering aftales dermed individuelt.
Opbevaringstemperaturer
Danmarks Nationale Biobank kan opbevare biologisk materiale ved -20 °C, -80 °C og i nitrogentanke ved -196 °C
Ekstraktion og måling af DNA
Laboratoriet i Danmarks Nationale Biobank kan udføre følgende analyser:
- DNA-ekstraktion fra fuldblod og buffy coat, op til 400 prøver pr. dag
- Bestemmelse af DNA-koncentration og normalisering af DNA-koncentratio
Kontakt og priser
Hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi kan tilbyde, bedes du skrive til mail@nationalbiobank.dk med en kort beskrivelse af dit projekt.
Læs mere og se vores priser under punktet Priser